Anmeldelse

"Bogen er skrevet til døtre af mødre, som er kritiske og som opdrager deres døtre til at føle sig forkerte, utilstrækkelige og skyldige."

BOGANMELDELSER

 

Når mor er den værste i verden

 

Af psykolog Vitha Weitemeyer

 

 

For ikke så længe siden var der en tv-dokumentar på dansk tv: Mor er den værste i verden. Ikke nogen rar titel, men virkelighed for nogen mennesker. En mor, som på grund af sine egne følelsesmæssige vanskeligheder ikke formår at få sin datter til at tro på sit eget værd, men tværtimod underkuer hende, skaber et frygteligt dilemma hos datteren. På den ene side føler datteren trang til at gøre oprør, på den anden side er hun afhængig af sin mor, som også er hendes nærmeste rollemodel.

 

Titlen på bogen "Bli'r jeg nogensinde god nok?" siger meget præcist, hvad den handler om, nemlig frygten for aldrig at kunne blive god nok. Bogen er skrevet til døtre af, hvad forfatteren kalder narcissistiske mødre. Det vil sige mødre, som er kritiske og som opdrager deres døtre til at føle sig forkerte, utilstrækkelige og skyldige. Den kan også læses med udbytte af mennesker, hvis fædre er sådan over for dem, og af mænd, som er vokset op med sådanne mødre.

 

Jeg er sikker på, at bogen vil være en hjælp for mange kvinder, som kæmper med utilstrækkelighedsfølelser og selvudslettende adfærd som følge af en opvækst, hvor de blev jordet og nedgjort af deres mor. Disse kvinder oplever, at deres selvudslettende adfærd gentager sig i deres parforhold, og bogen viser vej til at gennemskue de selvdestruktive adfærdsmønstre. Bogen hjælper døtre af underkuende mødre med at forstå, hvad der er foregået og lære at adskille sig fra deres mor og finde deres egen styrke.

 

Læs også lektørudtalelse til bibliotekerne >>

 

 

Mit liv i skyggen af mor

 

BOGANMELDELSE: En 39-årig kvinde fortæller her anonymt sin historie om, hvordan opvæksten med en narcissistisk mor har haft indflydelse på hele hendes liv

 

Læs den barske historie på Powerkvinderne.dk