Psykose

En stærk cocktail

|

Økomisk chikane i kombination med psykisk vold er en stærk cocktail, der kan fungere som et fængsel. Flytter du samtidig væk fra dit netværk, isoleres du for alvor.

Måske forventes det, at du holder en pause fra arbejdsmarkedet for at passe barn, hjem og mand! Og det er vel okay for en tid, tænker du. Det er også dejligt, for så får du tid med dit barn og din nye familie.

Han tjener pengene, du sørger for alt det praktiske, og pensionen går ind på hans konto.

Det er vel også okay for en tid, tænker du.

Han styrer fællesøkonomien, og du har rigeligt at se til med barn, skole, hjem, indkøb og … nå ja, det hele. Han rejser meget, faktisk mere og mere og er mindre og mindre hjemme.

Men det er jo sommetider i parforhold over tid.

En dag fortæller han, at økonomien er stram og skærer i rådighedsbeløbet for dig og dit barn.

Men det er jo sådan, det må være for en tid.

Du passer barn og hjem og ser ham sjældent. Du mærker tavsheden, ligegyldigheden, strømningerne af kold luft, når ‘noget’ er forkert, uden at du kan sætte ord på præcist hvad, som er galt. Du er ked af de verbale angreb, fordi du ikke ved, hvad du har gjort forkert.

Men han puster og stønner fra fredag og indtil du ligger på alle 4, og så tager han afsted igen mandag morgen.

Friaftener er en by i Rusland, og utroskaben hører du om i vennekredsen. Han benægter selvfølgelig – det er dig, der er noget galt med. Du ser spøgelser og er umulig at tale med.

Du har en fornemmelse for, at hvis du flytter, så venter en endnu hårdere kamp. Så du bliver hængende så længe, du kan holde dig oprejst, for så kan du i det mindste være sammmen med dit barn.

Traumet banker på døren og til sidst er du tvunget til at flytte.

Fri, tænker du. Endelig fri! Men du er ikke fri. Den økonomiske chikane fortsætter de næste 5 år, hvor du må kæmpe dig gennem 10 instanser for at få din opsparing, ejendele, børnebidrag … og få ham til at overholde sine samværsaftaler.

Anonym

narcissist.dk og EnouQh.com – vi deler citater om narcissistisk og psykisk vold.
Er du sammen med en narcissist? Tag testen her: Narcissist-testen.
Facebook: https://www.facebook.com/stoppsykvold

Vis alle citater 😘