Christina Copty

Gravid med en narcissist

|

En narcissist kan ikke tåle at dele spotlyset med andre. Hans partner er sat til verden for at se på ham. For at give ham al sin opmærksomhed og være tilstede for ham.

Han giver ikke det samme den anden vej rundt, for det ser han ikke som vigtigt. Han ser i det hele taget sin partner som en form for appendage, en statist, på hans scene, som kun skal levere de rette cues så han kan skinne.

Da en narcissist ikke evner empati, er han uinteresseret i kvindens oplevelser under graviditeten, men det slutter ikke kun der. En narcissist har nemlig også uanede mængder misundelse og jalousi, så når kvinden pludselig kan noget, han ikke kan, og derfor kan få en opmærksomhed han aldrig ville kunne få, bliver han misundelig. Han kan ikke tåle at hun får opmærksomhed, når baby sparker. Han kan ikke tåle, når andre taler med hende om, hvordan det er at være gravid.

Det eneste, der optager ham er, hvordan den krop, der var til rådighed for ham, lige pludselig er invaderet og overtaget af denne lille fremmede, som gør at det ikke længere er hans. Hvis han bliver afvist seksuelt, gør hans narcissistiske raseri ham iskold og hård, fordi han ikke kan tåle at blive afvist.

Christina Copty
www.christinacopty.dk

narcissist.dk og EnouQh.com – vi deler citater om narcissistisk og psykisk vold.
Er du sammen med en narcissist? Tag testen her: Narcissist-testen.
Facebook: https://www.facebook.com/stoppsykvold

Vis alle citater 😘