Håbefulde narcissister

Vi lever i en verden hvor det at være kendt er blevet en slags moderne Nirvana. Vi er vokset op med at elske os selv så meget, at vi er blinde for at andre ikke nødvendigvis er enige, og hvor det værste der kan overgå en er at man bare er almindelig.

Tusindvis af håbefulde narcissister møder op til diverse auditions, uden at have skyggen af talent, fuldstændig overbevist om at deres bidrag til verden er helt unikt – måtte det så være at lave dyrelyde, spille på tænder eller at gå med bandana og overforbruge selvbruner.

Hvornår er vi blevet så ukritiske som medie-forbrugere at vi lader os underholde af andres mangel på selvindsigt?

Nej, vi vil i dette indlæg gerne lufte vores bekymring for de fremtidige generationer, der vokser op med rollemodeller som Sidney Lee, Susan K, paradise Amalie og Paris Hilton.

Vi er klar over, vi med dette lille indlæg, bliver en del af selveksponeringsfesten – se os, hør os!

[Forkotet red.]

Henirette Larsen (2010)
www.kommunikationsforum.dk

Kommentar: Vi vil, tænker jeg, alle sammen gerne ses og høres. Nogle lidt mere end andre, og det er også okay. Man må gerne skille sig ud uden at få prædikatet narcissist. Det, i sig selv, har måske en snert af narcissisme – men det går ikke ud over andre, der har muligheden for at vende ryggen til og slå øret fra. Narcissisme i sin ekstremitet, som er den, vi pinpointer her på EnouQh (narcissist.dk), giver mærker på enten krop eller sjæl. Vi er ganske klar over, at artiklen, som vi citerer, har et glimt af humoristisk ironi. Det er også okay.