Et fænomen på SoMe skræmmer mig. Det glødende, incel-agtige had til landets statsminister.
Jeg vil ikke ære haderne med flere citater; I har sikkert set dem.
Men det er da tragikomisk, at haderne på den ene side hævder, at alt er udtænkt af “spindoktorer”, men på den anden side mener, at Mette Frederiksen selv er den snu slange-ræv bag alle tiltagene. Enevælden, almagten, den ubegrænsede ondskab.
I øvrigt typisk at man bruger animalisering. Mennesket, man hader, skal dyregøres.
Maria Helleberg, forfatter
https://pov.international
Kommentar: Man kan grundlæggende positionere sig på to måder! Enten ved at fremhæve egne holdninger – eller nedgøre andre – enten andres holdninger eller person. Uanset politisk standpunk (i det her tilfælde), så er en konsekvent nedgørelse af andre – især hvis man går efter 'manden' og ikke bolden – en narcissistisk handling (tjek kriterierne for narcissismme). Det er også en narcissistisk strategi, bevidst eller ubevidst!
Det letteste i hele verden er at nedgøre andres person ... hvis man mangler empati! Der handler odte om at flytte fokus væk fra egen manglende selvværd – og usikkerhed!