Det Sunde Sind

Når relationen er etableret

|

Idealiseringen af dig opretholdes kun tilpas lang tid, til at du er blevet afhængig af ham. På et tidspunkt vil du opleve, at han viser en helt ny side af sig selv.

Han begynder at devaluere dig. Han bliver måske vred over de mindste ting. Han fralægger sig ansvar for uenigheder og diskussioner og forsøger altid at lægge skylden over på dig. Dette kan føles uretfærdigt, men manipulationen er så overbevisende, at man ender med at føle sig skamfuld og forkert.

Narcissisten/psykopaten ved, at han er i kontrol over dig og dit humør og vil udnytte dette til at opnå beundring, opmærksomhed og kontrol.

Han vil begynde at svinge i sin adfærd. Nogle gange giver han dig en lille snert af den lykkefølelse, som han gav dig i begyndelsen af forholdet. Andre gange koger han over af vrede på grund af småting og får dig til at føle dig lille, ubetydelig og dum. Det efterlader dig med en følelse af forvirring – dog stadig med et håb om, at han inderst inde er god, og at I kan nå tilbage til det gode sted i forholdet.

Psykologer, Kbh
www.detsundesind.dk

narcissist.dk og EnouQh.com – vi deler citater om narcissistisk og psykisk vold.
Er du sammen med en narcissist? Tag testen her: Narcissist-testen.
Facebook: https://www.facebook.com/stoppsykvold

Vis alle citater 😘